Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:
Mercy Ships i Cameroun for første gang

Mercy Ships i Cameroun for første gang

Midt i august ankom hospitalsskibet Africa Mercy til havnebyen og hovedstaden Duoala i Cameroun. Operationerne er i fuld gang.

Det er første gang i historien at Mercy Ships betjener Cameroun i Centralafrika. I landet bor over 24 millioner mennesker. Alene hovedstaden Douala har omkring 3 millioner indbyggere. Der er langt mellem hospitalerne i landet. Faktisk kun ét hospital pr. 100.000 indbyggere. I følge WHO lever cirka 27% af befolkningen i fattigdom.
De næste ti måneder har vi ressourcer til at operere 3.000 patienter på hospitalsskibet. Sideløbende vil tandklinikken på land kunne betjene 8.000 patienter. Mercy Ships Danmark støtter uddannelse af sundhedspersonale i landet, når det gælder sikker kirurgi generelt og anæstesi særligt på børneområdet. Alle syge fortjener lægehjælp.

Operationerne er allerede i fuld gang. Screeningteams har været i gang fra foråret.
Det er netop børn som Miracle (på billedet), der er øverst på listen. Mange børn er født med deforme ben og klumpfødder. Ofte kræver det flere operationer og lang genoptræning før børnene kan gå og lege som andre børn. Tålmodige kirurger, sygeplejersker og fysioterapeuter forvandler håbløshed til håb. Det skete for Miracle sidste år. Også du kan være med at støtte indsatsen, så endnu flere kan blive hjulpet på skibet. Bliv en del af miraklet – klik videre her og giv dit bidrag.