Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny National Director

Ulla Jarnvig Holst har overtaget posten som National Director fra Jens-Erik Engelbrecht med virkning fra 1. januar 2017. Det sker samtidig med at Mercy Ships sekretariat er flyttet til Rødovre.

 

Ulla Jarnvig Holst har i knap to år fungeret som sekretariatschef for Mercy Ships og har stor erfaring med fundraising og foreningsarbejde fra andre dele af ngo-branchen. Hun har blandt andet været ansat som projektleder i Scleroseforeningen og i Red Barnet. Ulla er uddannet i kommunikation, et område hun vil styrke både ind ad til og ud ad til i organisationen.
“Mercy Ships DNA er frivillighed. Det gælder både frivilligt arbejde og økonomiske bidrag. Jeg føler mig meget priviligeret at jeg har mulighed for at arbejde med foreningens vækst og udvikling i Danmark”, fortæller Ulla.
Jens-Erik Engelbrecht fortsætter sit frivillige arbejde i Mercy Ships som CEO. Bestyrelsen har bedt Jens-Erik om at være bestyrelsesformand med virkning fra 1. januar. Jørgen Lindegaard, som siden foreningens start i 2010 har været foreningens bestyrelsesformand, vil fortsat være en del af bestyrelsen.

”Vi er glade for at Ulla har sagt ja til at være National Director i foreningen. Hun har allerede været med til at styrke foreningens aktiviteter i Danmark og har dannet et godt netværk internationalt”, udtaler Jørgen Lindegaard.

Mercy Ships sekretariat i Danmark er netop flyttet til i ”Huset i huset” på Fjeldhammervej i Rødovre.