Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
  • Fyrre forvandlede liv

12 årig døden nær

Kaltoumi havde tre måneder tilbage at leve i, da hun i 2016 blev hjulpet op ad landgangsbroen til Africa Mercy. Den massive ansigtstumor, hun havde haft det meste af sit liv, truede med langsomt at kvæle den 12-årige pige.

Ifølge Dr. Gary Parker, der er frivillig kirurg og cheflæge om bord hospitalsskibet, var en tidlig død som følge af sult eller kvælning uundgåelig for Kaltoumi, hvis hun ikke fik øjeblikkelig behandling.

Kaltoumi var tilbagetrukket og stille. Kun det ene øje var synligt, da tumoren bredte sig over den venstre halvdel af hendes ansigt. Hun så ud til at bære en kæmpe byrde på sine skuldre såvel fysisk som psykisk.

Dagen efter fjernelsen af tumoren og rekonstruktionen af hendes ansigt, så Kaltoumi sit nye jeg i spejlet, og forandringen i hende var tydelig med det samme. Men eftervirkningen af fem års afvisning svinder ikke over natten, og hedes følelsesmæssige heling krævede tid og tålmodighed.

Cary, der tilbragte hele sin barndom om bord Mercy Ships med sine forældre, fortæller om mødet med Kaltoumi: ”Kaltoumis operation og heling var en del af en holistisk forandringsproces. Hun blev elsket og accepteret før og efter sin operation, og jeg tror, det gav hende rum og frihed til at lade hendes rigtige personlighed komme ud af sin skal og blomstre. Da jeg mødte hende første gang, var hun tilbageholden og reserveret, men inden for få uger blev det umuligt at se Kaltoumi uden at høre hendes latter og blive omfavnet i et knus. Hun elskede livet og ønskede at dele denne kærlighed og glæde med andre.

Kaltoumi drømmer om at vende tilbage til skolen og færdiggøre grundskolen. Hun ønsker at udvide familiens gård og hjælpe med at sælge produkter på det lokale marked. En dag vil hun gerne giftes og stifte sin egen familie – en fremtid, der endelig føles mulig, nu hun ikke bære en livstruende tumor.

Kaltoumi mødte Mercy Ships i Cameroun i 2017

Du kan støtte arbejdet på hospitalsskibet her på siden eller ved at indbetale til Mercy Ships konto 5031 / 1220748