Søg
Close this search box.
Læsetid: 4 min.

Sammen med dig
kan vi redde liv
- se hvad vi gør

Med hjertet til havs

Over 5 milliarder mennesker verden over har ikke adgang til livsvigtig kirurgi. Mercy Ships arbejder målrettet for at ændre denne nedslående statistik ved at levere gratis operationer, tandbehandlinger og sundhedsuddannelse via hospitalsskibe.

Hvert år udfører Mercy Ships over 2.000 livsforandrende operationer og 8.000 gratis tandbehandlinger for mennesker i udviklingslande, der ellers ikke har adgang til nødvendig behandling. I tæt samarbejde med værtsnationerne i Afrika styrker Mercy Ships de lokale sundhedssystemer gennem uddannelse af sundhedspersonale og langsigtede infrastrukturelle projekter.

Siden 1990 har Mercy Ships primært arbejdet i Afrika, hvor vi – ved hjælp af verdens største civile hospitalsskibe, Africa Mercy og Global Mercy – bidrager til at sikre, at sundhedspleje bliver tilgængelig for alle.

Udfordringen er enorm

Forestil dig følgende: Du har brug for at blive opereret, men den nærmeste kirurg er fem dage væk. Og hvis du kommer dertil uden penge, er der ingen, der kan hjælpe dig. Sådan ser situationen ud for et stort flertal af verdens befolkning, hvis de har behov for en operation. Disse mennesker bor milevidt fra det nærmeste hospital og mangler de økonomiske midler for at få den behandling, de har brug for. Ifølge en nylig undersøgelse har hele 5 milliarder mennesker ikke tilstrækkelig adgang til livsvigtig kirurgi.

Det betyder, at børn og voksne hver dag dør og lider af sygdomme, som kunne have været behandlet.

Mercy Ships samarbejder med regeringer og WHO (World Health Organisation) for at komme denne enorme udfordring til livs.


Mercy Ships' løsning: Hospitalsskibe

Et skib er den mest effektive platform til at levere højteknologiske og moderne hospitalstjenester til områder, hvor adgang til rent vand, elektricitet og medicinske faciliteter er begrænset eller ikke-eksisterende. Hertil kommer, at over halvdelen af verdens befolkning bor i nærheden af en kyst. Fra vores hospitalsskibe har vi dermed mulighed for at nå et stort antal mennesker med vores gratis hospitalsydelser. Vores skibe er førsteklasses hospitaler med et kontrolleret, sikkert og rent miljø for patienter og frivillige.



Africa Mercy & Global Mercy side by side

Akutte behov, varige effekter

Mercy Ships’ strategi for at forbedre sundhedsvæsenet i de lande, vi samarbejder med, er baseret på to principper:

Vi imødekommer de direkte og umiddelbare behov for lægehjælp og kirurgi til mennesker, der ellers står uden adgang hertil. Vi tilbyder operationer til mennesker uden skelen til køn, race, etnicitet, nationalitet og religion, fordi alle mennesker har værdi og fortjener lægehjælp.

Vi samarbejder desuden med værtsnationerne om at forbedre sundhedssystemerne. Vi tilbyder mentor- og træningsmuligheder til sundhedsprofessionelle. Alle operationer ombord på vores skibe er struktureret med vidensdeling for øje. Det betyder, at vi ved hver eneste operation også træner og uddanner lokalt sundhedspersonale og dermed giver vigtig viden videre. Derudover afholder vi kurser i sikker kirurgi på land.

Free surgery

Senegal

The Gambia

Guinea-Bissau

Guinea

Sierra Leone

Liberia

Ivory Coast

Ghana

Togo

Benin

Niger

Cameroon

Congo

DRC

Uganda

South Africa

Madagascar

Lande i Afrika

Mercy Ships har siden 1990 samarbejdet med afrikanske lande, hvilket har resulteret i langvarige partnerskaber og forbedringer. 

Verdens største civile hospitalsskibe

Vores arbejde i Afrika

Mercy Ships øger adgangen til sundhedspleje rundt om i verden. I samarbejde med kvalificerede lokale og internationale partnere tilbyder Mercy Ships’ programmer global støtte til udviklingslande, der stræber efter at gøre sundhedspleje tilgængelig for alle.

ms-icon-mar-cercle_Ship_Heading

Vores medicinske specialer

Maxillofacial kirurgi

Børn og voksne med for eksempel læbe-ganespalter og øre-næse-halssygdomme kan få nyt liv efter en operation hos Mercy Ships.

Rekonstruktiv plastikkirurgi

Mercy Ships opererer og behandler patienter med invaliderende skader efter for eksempel brandulykker. Mange af disse patienter er små børn.

Ortopædi

Mercy Ships hjælper børn med forskellige former for misdannelser, såsom klumpfod og hjulben, med at kunne bevæge sig normalt og dermed at kunne lege og gå i skole som andre

Fødselsskader

Kvinder, der har oplevet traumatiske fødsler og fået fødselsskader, kan få nyt liv gennem operationer og vejledning.

Generel kirurgi

Gennem brokoperationer og anden generel kirurgi bidrager Mercy Ships med at forvandle livssituationen for mennesker, der igen kan få mulighed for at forsørge deres familier.

Øjenkirurgi

Blindhed og grå stær er et stort problem i Afrika. Mercy Ships har specialiseret sig i at behandle dette, og en 10 minutters operation kan bringe nyt liv.

Tandbehandlinger

Mercy Ships har et specialiseret tandprogram. Vi både behandler og forebygger.

Lindrende pleje

Nogle patienter kan vi ikke redde. Her yder vi støtte, hjælp og uddannelse til patienten og de pårørende.

Vores programmer og kapacitetsopbygning

Følgeordninger

Hver operation ombord på skibene er struktureret med vidensdeling for øje – på den måde giver vi vigtig viden videre til lokalt sundhedspersonale.

Træning og uddannelse

Det er vigtigt for Mercy Ships at vide, at vi gennem kurser og uddannelse har gjort lokalbefolkningens læger og sygeplejersker i stand til at videreføre arbejdet.

Renovering

Vi arbejder tæt sammen med vores værtslande om at renovere hospitaler og klinikker.

Bæredygtigt landbrug

Mange sygdomme kan forebygges ved at spise sund mad. Derfor hjælper Mercy Ships de lokale landmænd i lavindkomstlande med at øge udbyttet og kvaliteten af ​​deres landbrug.

"Jeg vil af hele mit hjerte rose Mercy Ships for at skabe varig positiv forandring i en verden fyldt med elendighed. Mercy Ships er tro mod sin vision om at bringe håb og helbredelse til det afrikanske kontinent. […] Jeg beundrer Mercy Ships' vision og mission og opfordrer alle til - sammen med mig - at støtte op om deres ærefulde arbejde for at gøre verden til et bedre sted."

DEL

Gør en forskel!

Gør en forskel