Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Derfor skal vi køre ind i landet

Hospitalsskibet Africa Mercy lægger altid til kaj i en stor havneby, som nogle gange også er landets hovedstad. I lande med begrænset adgang til lægehjælp, vil koncentrationen af hospitaler ofte være størst netop i hovedstaden og/eller den største havneby.

Mercy Ships prioriterer højt at vi kommer ind i landet til alle provinser. Det gælder særligt, når vi screener patienter og udvælger, hvem vi kan hjælpe.

Til de fjerneste egne
De patienter som Mercy Ships behandler lider af bl.a. fødselsskader, store deforme tumorer, hjulben og læbeganespalte. Lidelser, der betyder at patienterne ofte bliver opfattet som ”forbandede” og derfor bliver udstødt af samfundet. Typisk vil mange sygdomsramte familier fortrække til øde egne. Nogle syge bliver endda udstødt af deres egen familie og lever skjult pga. skam og mangel på accept. For Mercy Ships er det vigtigt at række ud til netop disse mennesker og give dem nyt håb og tilbyde gratis behandling. I Cameroun oplever vi, at det er nødvendigt med opsøgende arbejde, hvis vi skal hjælpe flest mulige kvinder, der lider af VVF (vesicovaginal fistula). En meget alvorlig fødselskade, der medfører social udstødelse.

Uddannelse til gavn for hele landet
Når Mercy Ships afholder kurser for blandt andre jordmødre, læger og sygeplejersker skal det komme flest mulige til gode. Derfor spreder Mercy Ships uddannelsesprogrammerne til flere provinser i hvert land. Det opgraderer personalet på flere klinikker og hospitaler og kommer dermed mange patienter til gavn selv de, der lever langt fra hovedstadens største hospitaler.

 

På fire hjul
For at imødekomme de store behov, der er i nogle af verdens fattigste lande, er det ikke nok med et skib. Skibet skal være ladet med firhjulstrækkere, som kan komme frem i de mest uvejsomme provinser.