Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Fanta slap for både tumor og bekymring

Fanta har arbejdet i sundhedsvæsenet i Cameroun i over 17 år, men hun var selv bange for at blive opereret.

Fanta skulle have fjernet en 10 pund tung tumor under hendes højre arm. Men ti år gemte hun tumoren under draperede sjaler, mens hun arbejdede, som sygeplejerske.
Allerede som barn drømte Fanta om at blive sygeplejerske og gå med uniform. Så hun arbejdede hårdt for at hendes drøm kunne gå i opfyldelse. Men det blev svært at bære den længe ventede uniform, fordi tumoren på hendes arm voksede ubarmhjertigt. Til sidst var den på størrelse med en stor melon. Noget måtte gøres, men hun var bange. Fanta fortæller, hvordan nogle kolleger mente at hun ville dø, hvis hun forsøgte at få det fjernet, mens andre mente at hun ville dø, hvis den sad for længe. ”Jeg har selv set så mange operationer. Jeg kunne ikke forlige mig med tanken om ikke at have kontrol over min egen krop.” Men da Fanta hørte om Mercy Ships, blev bekymringen erstattet af håb. Efter hendes første screening følte Fanta sig til sin egen overraskelse lettet. “Sygeplejerskerne på skibet var så medfølende og kærlige. De gjorde mig tryg og overbeviste mig om, at alt ville blive mere end okay. Noget i mig stolede på dem! “Efter tre timers operation var ikke alene tumoren fjernet. Hendes angst var blevet til håb.”Nu kan jeg løfte mine arme med lethed! Jeg vil kunne klæde mig som de andre kvinder på mit hospital. Min mand har allerede købt noget nyt stof, så jeg kan sy flere kjoler, der viser mine arme! ”