Søg
Close this search box.
Læsetid: 4 min.

Juliana ombord på Africa Mercy: “Her er det ikke kun patienternes liv, der bliver forvandlet”

Ombord på hospitalsskibet Africa Mercy bidrager frivillige Juliana og andre ildsjæle fra hele verden til at udbrede adgangen til sikker kirurgi blandt verdens fattigste.

Det begyndte med et foredrag om Mercy Ships’ arbejde på Mariager Efterskole. Et foredrag om de mange mennesker, omtrent fem milliarder, der på verdensplan står uden adgang til sikker kirurgi – og om Mercy Ships, der tilbyder livsforvandlende operationer og uddanner sundhedspersonale for at forbedre livsbetingelserne for de allermest udsatte.

“Til foredraget begyndte drømmen om at komme ud og gøre en forskel at spire hos mig. Og fem år senere mindede min mor, som er sygeplejerske, mig om organisationen,” siger Juliana og tilføjer:

“Jeg ville gerne bidrage til det store arbejde, som Mercy Ships udfører hvert år. Jeg havde brug for forandring og at blive udfordret, og jeg var så vant til min lille boble i Danmark og havde altid haft et meget privilegeret liv. Derfor følte jeg, at jeg havde et stort overskud at dele ud af, men også meget at lære, blandt andet om ydmyghed og generøsitet.”

Hele verden i samme båd

Kort tid efter, at hendes mor havde mindet hende om Mercy Ships, tog Juliana afsted i september 2021, hvor hun i første omgang fik en post i spisesalen. Men da opholdet lakkede mod enden i december, havde Juliana ikke fået nok. Hun ville afsted igen, og inviterede denne gang sin tvillingebror, Jonatan, med. I år var søskendeparret afsted sammen. Jonatan arbejdede som it-supporter, mens Juliana nu havde fået rollen som teamleder i spisesalen. Efterfølgende blev hun assistent i afdelingen for smitsomme sygdomme, hvor de arbejder for at forebygge eventuelle udbrud af for eksempel covid-19 eller influenza.

Juliana fortæller, at samarbejdet med Mercy Ships har udfordret hende på mange nye måder. At hun for eksempel er blevet trænet i at være teamleder i spisesalen, der betjener over 400 mennesker hver dag, og at hun har lært at lægge arbejdet fra sig, når hun har fri.

“På skibet arbejder man tæt sammen med mange afdelinger,” fortæller hun. “Vi er meget afhængige af hinandens indsats. Der er mange hensyn at tage og kulturelle forskelle, men vi er her alle af den samme grund: For at hjælpe de lokale. Det er fantastisk både at arbejde – og se den positive indvirkning, vores arbejde har – og bruge sin fritid med sine gode venner i et helt nyt land. Her er folk fra hele verden, som alle er i samme båd – som alle kæmper for en fælles sag. Det skaber et helt fantastisk sammenhold.”

En unik model

At Mercy Ships også har det lange lys på i forhold til udbredelsen af sikker kirurgi, havde stor betydning for Juliana i hendes beslutning om at rejse ud på skibet:

“Mercy Ships tager sig af hele mennesket, og det gør deres model helt unik. De opererer ikke bare. De tager ud i landet og underviser i “sikker operation,” landbrug og mange andre områder. På den måde skaber de både håb for det enkelte menneske i nød og for en bæredygtig fremtid,” påpeger Juliana.

“Mange af patienterne har været syge i mange år. Når de kommer raske tilbage fra skibet til deres landsbyer, giver det også nyt håb til hele byen, der kan få en fornyet energi til at kæmpe for et bedre liv og samfund. Hvis det ikke er muligt at operere, sørger Mercy Ships for, at patienterne får palliativ [red. symptomlindrende] behandling. De lokale mennesker, der arbejder på skibet om dagen, får mulighed for at få smag på nye arbejdsområder og måske skifte karriere,“ understreger hun.

Ikke færdig med Mercy Ships

Mens Jonatan tog hjem i juni i år, valgte Juliana at forlænge sit ophold endnu en gang, denne gang frem til den 16. december i år. I skivende stund har Juliana været ombord på skibet i 10 måneder. Oprindeligt skulle opholdet altså kun have varet to måneder, men ender med at vare et år. For som Juliana siger:

“Jeg var simpelthen ikke færdig med Mercy Ships. Jeg var ikke færdig med at se patienterne blive udskrevet fra hospitalet og få en ny chance i livet, lære om Senegal gennem vores lokale dagsarbejdere (red. de lokale, der arbejder på skibet om dagen og tager hjem igen om aftenen) og bruge tid med mine venner ombord. Jeg har lært meget om mig selv her – men også meget om dem omkring mig og hvordan deres kultur har formet dem. Her er det ikke kun patienternes liv, der bliver forvandlet – det er også de frivilliges!” “Gennemgående anbefaler jeg andre at tage afsted som frivillig, hvis man ønsker at give ud af alt, hvad man er blevet givet. Meget af arbejdet på skibet foregår “bag kulisserne,” men alle her er vigtige og essentielle for at holde hospitalet i gang. Man får lov til at arbejde sammen med mennesker fra alle dele af verden og lære om hinandens kultur. Det er både en udfordring og den største gave. Samtidig får man også mulighed for at udforske det lokale samfund og landet, skibet er i.”

Har du et godt råd til andre, der gerne vil afsted?

“Vær åben. Et hospitalsskib er et meget unikt sted som altid udvikler sig. Vær åben over for alle forskellighederne ombord og husk på, hvorfor du er her. Alle bor og arbejder det samme sted, så man bliver nødt til at kunne ses både på arbejde og i kaffepausen. Og ikke mindst, nyd det! Tiden flyver afsted her!,“ fortæller Juliana, som ikke afviser muligheden for at rejse ud igen!

Læs flere frivillighistorier