Benin
Mercy Ships har besøgt landet fem gange med skibene Anastasis og Africa Mercy. Sammen med lokale partnere afholder vi blandt andet en række udviklings-programmer, som skaber varige forbedringer for nationen.
Hovedstad
Porto-Novo
Areal
114.763 km²
Fattigdom
38,5% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på 2$ om dagen
FNs udviklingsindex
Rangering: 166 ud af 191
Mercy Ships i Benin
Mercy Ships har besøgt Benin fem gange. I 1997 blev der lagt til kaj i Cotonou med skibet Anastasis og siden hen med skibet Africa Mercy i 2001, 2004, 2009. Sidste besøg i 2016 skulle oprindeligt have været i 2014, men blev udskudt pga. et stort udbrud af Ebola i landet, som gjorde det umuligt for skibet at lægge til kaj.
I løbet af de 10 måneder, besøget varede, blev der foretaget operationer ombord på skibet, og Mercy Ships bistod i opbygningen af medicinsk kapacitet.
Partnerskab med Benins ledere af sundhedsvæsenet såvel som sundhedsfagfolk har ført til varige ændringer for nationen.
Vores udviklingsprogram
Mercy Ships læge- og sygeplejerskestab træner mange hundrede af landets egne læger og sygeplejersker og afholder en række uddannelseskurser. Kurserne er typisk inden for sikker kirurgi efter FN’s regelsæt, anæstesi samt avanceret skadestue-behandling. Endelig gennemføres et “Food for Life”-program, som underviser 30-40 af landets uddannede landmænd i bæredygtigt landbrug.
Food for Life-projektet i Benin er, ligesom i 2022, i 2023 støttet via Mercy Ships Danmark.
DEL