Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
"Langtidsfrivillige" modtog pris fra Georg Bush Fond ”The Points of Light"

"Langtidsfrivillige" modtog pris fra Georg Bush Fond ”The Points of Light"

Den 6. december 2018 - samme dag som Georg Bush blev begravet – valgte ”The Points of Light” at udnævne familien Parker, som har tjent i flere årtier på de hospitalsskibe, som Mercy Ships har arbejdet ud fra.

I 1990 etablerede President Bush en pris, som han kaldte ”Daily Point of Light Award”. Prisen er siden blevet uddelt til tusinder af enkeltpersoner, der gør en forskel for andre for at ære frivilligt arbejde. Prisen administreres nu af ”The Points of Light”, som er en selvstændig organisation. I går tilfaldt prisen familien Parker. Mange – også danskere – vil genkende chefkirurg Gary Parker, der har medvirket i adskillelige tv-programmer.

Tre måneder blev til 31 år
Dr. Gary Parker var i første omgang frivillig ombord på et Mercy Ship hospitalsskib for en tre måneders periode. Men tre måneder blev til 31 år, og Gary og hans hustru Susan, som han mødte om bord, har dedikeret deres liv til at hjælpe dem, der lever uden adgang til sikker, rettidig og betalelig kirurgisk behandling.

Gary, der er kæbe- og ansigtskirurg og chefkirurg inden for sit speciale, behandler mennesker med tumorer og andre deformiteter i ansigt, hoved og hals. Disse operationer giver hans afrikanske patienter en ekstra chance i livet.

Unødvendige lidelser
”Jeg trådte ind i venteværelset fyldt med mænd, kvinder og børn, alle med avancerede lidelser, som jeg kun havde set i lærebøgerne”, fortæller Gary, da han genkalder sig den første gang, han gik ind på et lokalt hospital. ”Det var overvældende at kigge ind i øjnene på en 30 årig kvinde med ubehandlet læbe-ganespalte, som burde have været opereret, da hun var tre måneder gammel, og føle hendes unødvendige livslange skam og flovhed.”

Sambany, en mand fra en afsidesliggende landsby i Madagaskar, er blot en af de tusinder af patienter, som Gary har behandlet. Med en 8 kg stor tumor hængende tungt fra ansigt og hals kunne han ikke andet end vågne op, spise og sove i en uendelig cyklus.

”Jeg kunne ingenting” fortæller Sambany i et indlæg på en Mercy Ships’ blog. ”Jeg ventede bare på at dø.” En dag hørte han, at Africa Mercy havde kurs mod Madagaskar og ville give mulighed for gratis behandling.

Da familien så hans desperation, solgte de en rismark for at få råd til hans rejse. I to dage skiftedes fem mænd til at bære Sambany på deres rygge for at bringe ham til den nærmeste vej. Efter yderligere en opslidende køretur på seks timer nåede Sambany endelig frem til Africa Mercy.

Dr. Gary Parker og hans hold opererede på Sambany i mere end 12 timer. Da Sambany så sig selv i spejlet for første gang uden tumoren, sagde han: ”Jeg kan lide det. Jeg er lykkelig,” og tilføjede senere: ”Jeg er kureret for min lidelse. Jeg har fået et nyt ansigt. Jeg er reddet!”.


At bo på et skib med 400 besætningsmedlemmer fra mere end 35 nationer har sine udfordringer. Som børn tænkte Carys og Wesley nogle gange, at livet i Amerika måske ville være mere interessant og spændende, men de lærte fra små af, at man er forpligtet over for dem, der ikke har samme privilegier som en selv. Det hjalp dem til at holde ud.

Alle mennesker skal kunne sidde med til bords
”Jeg har en dyb overbevisning om, at alle fortjener en plads ved bordet som en del af den menneskelige race,” siger Gary. ”Alle uanset deres lidelser tilhører menneskeheden. Med vores handlinger ærer vi Koffi på 3 år med det deforme ansigt, Hawa med den store store tumor eller Fatimata med det frygtelige arvæv efter brandsår, der gør det umuligt for hende at bruge arme, ben og nakke. De er alle en del af menneskeheden, og vi ønsker dem med ”ved bordet” ”, siger Gary Parker.

Vi er jo priviligerede
Susan Parker, der første gang gik ombord på skibet, da hun var 25 år, har udfyldt adskillige centrale roller over årene – senest som seniorpræst for besætningen.

Der er ingen tvivl om, at familien Parker og resten af besætningen hos Mercy Ships ændrer livet for deres patienter, men Susan fortæller, at patienterne skam også har haft betydning for hendes liv.

”Jeg kan nogle gange blive optaget af forhold i mit liv, der ikke er blevet, som jeg ønskede, eller noget jeg savner hjemme i USA” fortæller Susan. ”Men lige så snart jeg går ned ad trappen til hospitalsdækket , så ser jeg de sygdomme, folk lider af, og jeg bruger tid på at tale med patienterne, og jeg ser dem smile og være taknemmelige… så bliver jeg påmindet om, hvad der er virkelig vigtigt i livet. Lykke er noget jeg kan arbejde på inden i mig selv. Jeg er blevet givet en gave ved at bo her –taknemmelighed er blevet en livsstil for mig.”

Man bliver afhængig
Carys, 24 år (yderst til venstre), og Wesly, 20 år (yderst til højre), voksede op på skibet og blev studenter fra dets skole, Mercy Ships Akademi. Nu studerer Wesley sundhedsvidenskab ved Whitworth Universitet. Carys har også læst på Whitworth og var sidste år tilbage på skibet og fungerede som sjælesørger for besætningen. Nu er hun tilbage i USA og arbejder på sin kandidatgrad på Fuller Seminaret.

”Man bliver ”afhængig”, når man en gang har været på skibet. De store forandringer, som patienterne oplever  og sammenholdet hos besætningen”, siger Carys. ”Jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke ville være tilfreds, førend jeg kom tilbage som voksen og fuldendte cirklen ved at bidrage til det fællesskab, der har formet mig til den, jeg er.”

Vi er ikke er anderledes end alle andre familier
”Vi er ikke specielle. Vi er ikke supermennesker”, siger Susan. ”Vi er bare en normal familie, som har taget skridtet om at bruge vores evner til andres gavn. Vi lever tilfældigvis på et hospitalsskib i Afrika. Men venlighed er gratis, og det kan alle vise, uanset hvor de er. Vi har alle noget at give, uanset om det er vores tid, vores penge eller vores evner”, fortsætter Susan. ”Når alle gør deres lille del, vil vi se vores verden blive et bedre sted”.

Familien Parker og de øvrige frivillige hos Mercy Ships er i stand til at leve og arbejde uden løn, fordi de er sponsorerede af generøse donorer. Vil du støtte de frivilliges indsats hos Mercy Ships kan du gøre det under “Støt indsatsen”