Da han var to år, begyndte Malangs ben at at vokse sig skæve på grund af fejlernæring.
Da Malang blev født, holdt hans far, Sadio, sin søn i sine arme. Han drømte om at spille fodbold med sin søn, når han blev ældre. Men da Malang fyldte to år, blev hans fars drøm til et levende mareridt. Malangs ben begyndte at vokse sig skæve til hjulben.
I Senegal – et land med over 16 millioner mennesker – er der ingen registrerede børneortopædkirurger. Ubehandlet bliver svære knoglesygdomme som Malangs kun værre og værre. Det betyder, at børn som Malang bliver frarøvet et sundt liv.
Sadio var fast besluttet på at finde den lægehjælp, hans søn havde brug for. Sadio brugte mange af sine hårdt tjente penge på hospitalerne – men desværre kunne ingen hjælpe Malang dér.
“Jeg vidste, at han ville leve et liv i smerte, hvis han ikke blev helbredt,” siger Sadio.
Heldigvis gav Sadio ikke op, og ombord på hospitalsskibet Global Mercy fik Malang den operation, han havde brug for. Sadio er nu fuld af håb for sin søns fremtid: “Det rører mit hjerte så dybt,” siger han.
Malang er ikke det samme barn, som han var før. Han er mere selvsikker, modigere og gladere. Efter operationen kunne han slet ikke vente med at komme hjem og vise sine nu lige ben til sine venner! I dag kan han spille fodbold både med dem – og med sin far.
Gør denne sommer til en tid med håb. Med din støtte kan vi sørge for, at endnu flere børn som Malang kan få en gratis operation – og tage deres første skridt mod en ny fremtid.
Har du flere spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os og høre mere.
Vibeke Hauge Førrisdahl
Generalsekretær
Mercy Ships Danmark
+45 51 62 94 21