Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Mercy Ships Danmark søger generalsekretær

Mercy Ships Danmark søger generalsekretær

Foreningen Mercy Ships Danmark søger en Generalsekretær (adm. direktør) til at lede, drifte og udvikle den danske del af den internationale NGO, Mercy Ships.

Vi søger en Generalsekretær, der trives med stort ansvar, og som finder motivation i at lede et lille uformelt team, hvor alle brænder for deres arbejde. I hverdagen er du både praktikeren, strategen og bestyrelsens forlængede arm, så det er vigtigt, at du kan og har lyst til at balancere din tid mellem drifts- og udviklingsopgaver.

Foreningen er kommet flot igennem de første og svære opstartsår og er nu klar til at tage de næste skridt mod en strømlinet og udviklingsorienteret indsats. Vi er stolte af vores lave administrationsudgift, som er mulig, fordi der er stort frivilligt engagement, og fordi Generalsekretæren selv udfører små som store opgaver og altid har blik for at optimere driften. Det kræver en ”multikunstner”, som er afklaret med at skifte kasketter i løbet af ugen, og som kan strukturere arbejdet for 2,5 ansatte og en række dedikerede frivillige, der lægger hjerteblod i arbejdet for Mercy Ships.

Det du skal lykkes med
Vores tre hovedopgaver som indsamlingsorganisation i Danmark er: 1) Udbrede kendskabet til Mercy Ships, 2) Fundraising samt 3) Rekruttere frivillige til hospitalsskibene. Du får sparring fra en aktiv bestyrelse, som forventer, at du udfordrer ”As-Is”, planlægger hvad der skal ske fremadrettet, videreudvikler kulturen hvor alle hjælper hinanden og holder kerneopgaven i fokus.

Der findes ikke en magisk formel på din profil, men du kan genkende dig selv i nedenstående:

Din personlige profil:

  • Teamplayer
  • Formålsdreven passion
  • Etisk tilgang til livet
  • Modenhed og åbenhed
  • Karisma og gennemslagskraft med en inspirerende personlighed
  • Entreprenør-genet som en stærk driver
  • Lyst og samarbejdsevner til at arbejde i en international organisation, der styres udenfor Danmark
  • Evne til at vurdere, hvornår der skal arbejdes til et 7-tal eller et 12-tal

Din faglige værktøjskasse:

  • Fundraisingerfaring, herunder virksomhedssamarbejde (CSR)
  • Erfaring med og evner til ledelse af medarbejdere og frivillige
  • Udprægede kommunikative evner
  • Kan styre projekter og organisere gode processer og forretningsgange
  • Engelsk på businessniveau
  • Overskue en hverdag med mange omstillinger og alligevel holde sporet
  • Kan arbejde med budgetter, regnskab og likviditetsstyring
  • Kender til CRM-systemer, f.eks CollectAZ
  • Alt det du i øvrigt besidder, som vi ikke har indset er en fordel endnu

Vores sekretariat ligger på Fjeldhammervej 15 i Rødovre. Det er en fuldtidsstilling, og arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge imellem 9-17.

Send os dit målrettede CV og en motiveret ansøgning med dit bud på, hvordan du kan bidrage til denne udviklingsrejse med os. Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Bestyrelsesformand Jens-Erik Engelbrecht, mobil 2144 0982. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som behandles med fuld fortrolighed. Ansøgningfristen er 5. januar 2020 og bedes sendt til msdk@mercyships.org med ”Ansøgning” i emnefeltet.

Hvem er vi?
Mercy Ships ejer og driver verdens to største ikke-statslige hospitalsskibe. Organisationen er baseret på de kristne værdier med næstekærligheden som omdrejningspunkt, og vi tilbyder lægehjælp og operationer, som er gratis både for patienten og nationen. Mercy Ships arbejder overvejende i Vestafrika og behandler uden stillingtagen til indbyggernes race, køn og religion. Vi tror på, at hvert enkelt menneske er værdifuldt, og alle vi kan hjælpe er velkomne på Africa Mercy – fordi alle syge fortjener lægehjælp. Læs mere her på hjemmesiden: www.mercyships.dk

Find også stillingsopslaget her.