Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Nye smil til mor og barn!

Nye smil til mor og barn!

I Vestafrika er børn, der bliver født med misdannelser, og lige fra fødslen er de ofre for den vestafrikanske overtro, at misdannelser er tegn på forbandelse. Da Barbara blev født med ganespalte, meddelte hendes far, at hun var et dæmonbarn. Han beordrede sin hustru til at bringe det spæde barn ud i bush’en og overlade det til døden.

Barbara’s tapre mor, Aminata, nægtede at opgive sit barn med det resultat, at hun blev smidt ud af sit hjem og flyttede ind hos søsteren. Uden at kunne forsørge sin familie måtte hun skille sig af med sine fire andre børn og sende dem til andre familiemedlemmers hjem.

Da Barbara var 8 måneder, var hendes vægt under 4 kg – under det halve af normalvægten, fordi ganespalten umuliggjorde, at hun kunne indtage den næring, hun behøvede. For at gøre det endnu værre blev Barbara smittet med tuberkulose og kom i TB-behandling på et lokalt sygehus. Naturligvis var også manglen på økonomisk hjælp efter faderens svigt en alvorlig forhindring.

Nedbrudt og svækket havde Aminata nået sit mørkeste og værste punkt. Her trådte Gud til og bragte en smule lys. En dag mødte Aminata en kvinde, som sagde, at Barbara ikke var et dæmonbarn. Hun fortalte også, at Mercy Ships ville ankomme til Sierra Leone om bare nogle få uger. Frivillige kirurger om bord på Africa Mercy kunne ordne barnets læbe – gratis! Aminata klyngede sig desperat til dette spinkle håb og bragte Barbara til Mercy Ships forundersøgelse.

Aminata var lykkelig, da Barbara blev godkendt til ganespalte-operation om bord på Africa Mercy. Men på grund af underernæring blev Barbara sat i et opfodringsprogram for at opnå en acceptabel vægt inden operationen.

Dette program gav barnet den rette ernæring og vejledte Aminata i bedre made-teknik. Barbaras vægt blev kontrolleret hver uge, og hun havde taget på allerede efter den første uge, men tabte sig s i den anden uge. Hun fik feber og åndedrætsbesvær og havde vanskeligt ved at holde maden i sig. Sygeplejerskerne lagde drop gennem næsen for at lette hendes vejrtrækning. Tredje uge kom hun sig lidt – men ikke nok.

Nu så det ud til, at Barbara ikke ville blive klar til operation. Lægerne havde desuden en mistanke om, at hun også havde et hjerteproblem, som ville forhindre operationen. De, der var involveret i dette program, begyndte nu at bede regelmæssigt for Barbara, og langsomt begyndte hun at nærme sig den krævede vægt. Efter tre måneders forløb – og til trods for alle problemerne – blev Barbara omsider klar til operation.

De frivillige kirurger reparerede Barbaras læbe- og ganespalte samt rettede næsens midtlinie ud. På grund af hendes skrøbelige tilstand blev hun igen sendt til Intensiv Afdelingen, hvor sygeplejerskerne sørgede for hendes rekreation. Klinisk diætist, Jessica King, som tilså Barbara under ernæringsprogrammet, udtalte: “Barbara er et mirakelbarn. Hun havde en barsk tid på Intensiv, men klarede det. Hun vil bringe sin mor megen glæde og mange smil.”

Aminatas kærlighed og opofrende omsorg for Barbara er blevet belønnet. Hendes lille datter er måske skrøbelig, men hun har en stærk vilje til at overleve.