Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Hvorfor gør vi det?

Hvorfor gør vi det?

Rundt om i verden lever ufattelig mange millioner mennesker i frygt og desperation uden tilgang til rent vand, tilstrækkelig føde og kun lidt eller slet ingen adgang til lægehjælp, medicin eller andre sundhedsydelser.

Mercy Ships ønsker at fokusere på, at vi alle er en ligeværdig del af denne verden. Uanset den enkeltes tilgang til livet – for eksempel vedkommendes tro, alder og køn – tilbydes livgivende hospitalsbehandling til nogle af verdens fattigste mennesker i de lande, vi kommer til. Det gør vi, fordi behovet desværre er så stort og udækket. Mercy Ships ønsker at gøre en positiv forskel over for vore medmennesker og at dele vores velstand med nogen, som stort set intet har – altid i respekt og med næstekærlighed.

Bag alle statistikker – og især dem der handler om sundhed i de mange lande, der stort set er uden ressourcer indenfor sundhedsvæsenet, er der et medmenneske. Dette menneske har ofte opgivet al håb om at få ændret sin livsituation med nød og sygdom. Det er dem vi gerne vil hjælpe.


SLE1109_HOSP_WARD_ROUNDS_LC_02

Det personlige valg

Dr. Gary Parker’s arbejde for verdens fattigste i snart 30 år

“Jeg husker, at jeg stod af en flyver fra Californien i Mexicos kvælende hede. Jeg var ung og idealistisk, og var kommet for at arbejde nogle få måneder for Mercy Ships. Selv om jeg var ivrig og fuld af håb, følte jeg snart presset over de knusende forventninger og den barske virkelighed.

Jeg blev stærkt påvirket over hvad jeg så og den nedgørelse, som fattigdom medfører, samt håbløsheden og frygten. Jeg blev mere og mere opmærksom på global uretfærdighed, uretten både fra fortiden og den ulige fordeling af velstand i verden, der vedblivende fastholder fattigdommen. Udfordret i mit inderste så jeg ind i patienternes øjne og lærte noget den sommer, som påvirkede min liv for altid. Jeg forlod Mexico med en overbevisning om, at jeg skulle bruge mit liv til at hjælpe mennesker, som var uden håb, og som trængte til min hjælp som læge

Det er derfor, at jeg i snart 30 år har været en del af Mercy Ship. Vi kommer fra mange lande, og arbejder sammen om at hjælpe verdens fattigste. På den måde kan vi vise Guds kærlighed på en praktisk og gavnlig måde.

Uden arbejdet fra hele holdet, både fra dem der arbejder på landskontorerne, fra vores støttegrupper og fra dem, som bidrager med økonomiske gaver, ville vi ikke kunne nå vores mål. På vegne af dem vi får lov til at hjælpe, beder vi jer modtage vores inderligste tak.”

Dr. Gary Parker