Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
  • Fyrre forvandlede liv

På gloende kul

Jason Walls var 13 år og boede med sine forældre, der arbejdede på hospitalsskibet. Jason passede sin skole og spillede fodbold i sin fritid. En dag mødte han en næsten jævnaldrende dreng med navnet Ebenezer.

Her er Jason sammen med Ebenezer, der har forbindinger på begge hænder og den ene fod. Ebenezer fortæller, hvad der skete:
“Det er mange år siden… Jeg stoppede med det samme – forstod ikke den pludselige, forfærdelige smerte i mine fødder. Jeg forsøgte at fjerne dét der gjorde så skrækkelig ondt, men det spredte sig bare til mine hænder. Jeg var løbet ind i en mark med skjulte, glødende kul. Jeg havde plastiksandaler på!”

Ebenezer kom til Mercy Ships for at få rekonstruktiv kirurgi, da skibet lå ved kaj i Ghana. Ebenezer elskede også fodbold, men hans fødder var misdannede, og det var en kamp for ham at spille.

Mange år før Jason og Ebenezer mødte hinanden, løb Ebenezer gennem en mark med plastiksandaler på fødderne. Han vidste ikke, at var det en mark, hvor der blev afbrændt trækul under et lag af blade og buskads. Da han løb over de glødende kul, smeltede hans plastiksandaler ind i hans hud. I panik prøvede Ebenezer at skrabe den kogende og smeltede plastik af fødderne – for blot at overføre den til sine hænder, som blev kritisk forbrændte. Arrene blev stenhårde, og hans hænder og fingre blev ubrugelige kløer.

Hos Mercy Ships fik han gratis behandling. Inden han blev opereret, kunne han og Jason ikke rigtig spille fodbold sammen. De spillede forsigtigt bolden til hinanden, men på grund af Ebenezers skader var selv det en udfordring.  Alligevel insisterede Ebenezer på at spille, og efter hans operation var fodbold det eneste, han tænkte på. Jason mente nok, at sygeplejerskerne havde fortalt Ebenezer, at han ikke skulle nærme sig en fodboldbane, men selv med forbindinger og ude af stand til at sparke til en bold, kunne intet stoppe ham.”I takt med at han helede, spillede vi mere og mere fodbold. Hans i forvejen strålende smil blev større og større, for hver gang vi sparkede til bolden” fortæller Jason.

Det var fantastisk at se et liv blive forvandlet så dramatisk – at opleve, at dét som havde holdt Ebenezer så voldsomt tilbage, pludselig var væk. Jason kunne tydeligt se, at Ebenezers liv var forandret for altid.

Hudtransplantationer løsnede Ebenezers hænder og fødder, og han gik til fysioterapi for at genvinde sine finmotoriske færdigheder. Hans mor var så imponeret, at hun besluttede, at skibet og besætningen måtte være sendt fra himlen. ”Jeg tror, at lægerne og sygeplejerskerne er små engle, som er faldet ned fra himlen for at give min Ebenezer en ny chance for et godt liv. Min dreng er i live, og jeg kan se lyset i hans øjne.”

Ebenezer mødte Mercy Ships i Ghana 2006.

Læs flere historier her
Du kan støtte indsatsen her på siden øverst til højre.