Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
  • Fyrre forvandlede liv

Særlige venskaber blandt patienterne om bord

Efter Blessing var faldet i en grøft på vej hjem fra skole, gik der infektion i hendes skadede ben. Infektionen spredte sig hurtigt til den lille piges mund, og begyndte at nedbryde den 9-åriges læber og næse på trods af den antibiotika, det lokale hospital havde udskrevet til hende. Blessing fik stillet diagnosen ”kødædende bakterie.”

Heldigvis lå hospitalsskibet Anastasis ved kaj i Liberia og tilbød straks at træde til for at redde den lille piges liv. Behandlingen, hun modtog, standsede infektionen, men bakterierne havde allerede nået at gøre alvorlig skade på hendes ansigt. En udvikling der naturligvis aldrig ville være sket på vore breddegrader.

Mercy Ships’ kirurger arbejdede hårdt på at genskabe Blessings ansigt. Hun modtog fire operationer over en periode på ni måneder. Hudtransplantater blev taget fra hendes ben og anvendt til at rekonstruere hendes læber og dele af hendes næse.

Resultatet var bemærkelsesværdigt. Blessing helede hurtigt og kunne starte i skole igen og fortsætte med sit liv. Hendes mor var lykkelig: ”Vi var slet ikke i stand til at betale for den behandling, som vores datter havde brug for. Jeg takker igen og igen Gud for hans godhed.”

Carys (Gary og Susan Parkers datter), som voksede op om bord Anastasis, husker den modige lille pige: ”Jeg mødte Blessing, da jeg var 13 år gammel. At blive venner med Blessing banede vejen for mange af de mange fantastiske venner og stunder, jeg fik på afdelingen over årene.”

Der er noget særligt ved Mercy Ships’ besætningsmedlemmers børn og de venskaber, de danner med de børn, der er indlagt på afdelingen. Det tilføjer en smuk dimension af håb og heling.

Carys boede på to af Mercy Ships’ skibe indtil hun blev 18 år. Hun fortæller, at Blessing er et af de mennesker om bord, der har haft den største indflydelse på hende.

Du kan være med at hele børns liv, og gøre det umulige muligt, som det skete for Blessing.
Alle bidrag gør en stor forskel.
Du kan også støtte de frivillige ombord på skibet.
Klik videre på banneret øverst til højre.
Eller send et beløb på MobilePay 9311

Blessing mødte Mercy Ships i Liberia 2005, og er siden blevet opereret flere gange af Mercy Ships