fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
DESMI – PROVEN TECHNOLOGY.

DESMI – PROVEN TECHNOLOGY.

DESMI
DESMI udvikler, fremstiller, sælger og servicerer pumper, pumpesystemer og miljøudstyr verden inden for segmenterne: Marine & Offshore, Industry, EnviRo-Clean, Defence & Fuel samt Utility (forsyning). Vores løsninger omfatter, bl.a. centrifugalpumper, gearpumper, udstyr til rensning af ballastvand om bord på skibe, systemer til håndtering af brændstof, miljøudstyr til opsamling efter olieudslip samt affald og plastik i vandløb, inkl. service og after-sales.

OSK - ShipTech A/S

OSK – ShipTech A/S

OSK Group

OSK Group består af OSK-ShipTech, OSK-Offshore og Steen Friis Design, som tilsammen udgør et af Danmarks største maritime design- og konsulenthuse. OSK Group har siden 1966 leveret innovative skibsdesigns og maritime ingeniørløsninger til kunder i hele verden. Et CSR-samarbejde med Mercy Ships Danmark rammer lige midt i vores kerneværdier, og vi er utrolig stolte over at Steen Friis Design har leveret interiørdesigns til hospitals- og opholdsfaciliteter på Mercy Ships’ nye skib, Global Mercy.

MAN Energy Solutions

MAN Energy Solutions

MAN Energy Solutions – hovedsponsor over en årrække

En CSR-aftale har sikret Mercy Ships leverance af reservedele til hospitalsskibet Africa Mercy´s udstyr og motorer. Aftalen har løbet tre år med stor betydning for Mercy Ships ved at sikre leverance af kvalitetsudstyr og dermed vores driftseffektivitet. Aftalens værdi lød på på € 250.000 pr. år.

Maersk Oil Trading

Maersk Oil Trading

Maersk Oil Trading er hovedsponsor.

Maersk Oil Trading og Mercy Ships har etableret en aftale, hvorunder Mercy Ships kan købe brændstof og smøremidler til Africa Mercy via Maersk. Denne aftale sikrer kvalitetsleverancer overalt på jorden, og økonomisk er denne aftale meget væsentlig for Mercy Ships.

Rederiet NORDEN og fonden bagved

Rederiet NORDEN og fonden bagved

Rederiet og fonden bagved NORDEN er hovedsponsor

Gennem årene har Fonden bagved rederiet støttet Mercy Ships økonomisk, til at gennemføre store Mercy Ships uddannelses- og træningsprogrammer i de fattigste dele af Afrika, samt doneret betydelige midler, som muliggør at vi kan operere mange mennesker, og dermed forvandle deres liv.

 

C.C. Jensen Window A/S

C.C. Jensen Window A/S

C. C. Jensen Window A/S tilbyder den maritime verden glas og vinduesrammer til enhver type skib, og i alle klassifikationer der kræves internationalt. Virksomheden har et beredskab af højtuddannede tekniske rådgivere, montører og produktionsmedarbejdere, som kan supportere kunderne i alle faser før, under og efter et køb og montering. C.C. Jensen Window A/S har tegnet et virksomhedsmedlemskab.

Hahn - Hahn Design.dk

Hahn – Hahn Design.dk

Hahn – Grafisk Design, udfører og sponsorerer grafisk arbejde og kommunikation for Mercy Ships Danmark. Michael Hahn har været vores gode partner næsten helt fra starten, og hjælper Mercy Ships med mange forskellige ting indenfor design, grafisk arbejde, kommunikation og lignende.

LauritzenFonden

LauritzenFonden

Lauritzen Fonden støtter professionelle danske søfolk med at realisere ønsket om at arbejde i den fattigste del af verden, men som har behov for delvis økonomisk støtte for at kunne virkeliggøre visionen. Dette muliggøres via legater fra Fonden til Mercy Ships, Danmark, øremærket til dette formål. Ledelsen i Mercy Ships, Danmark træffer så beslutning om hvem der kan støttes.

Scandlines

Scandlines

Scandlines var den tidligere ejer af “Dronning Ingrid” og de 2 søsterfærger “Kronprins Frederik” og “Prins Joachim”. Efter at Mercy Ships købte “Dronning Ingrid” og byggede hende om til verdens største hospitalskib, har Scandlines doneret vigtige reservedele til Africa Mercy. Desuden er det blevet til et par kubikmeter bamser til de indlagte børn på hospitalskibet.

Duvair ApS

Duvair ApS

Duvair ApS har gennem de seneste år leveret varmluftdyner til vores operationsrum, beregnet til at holde patienten varm under operation. Personalet på vores hospital er meget glade for dynerne, og har udelukkende brugt Duvair dyner siden starten af 2015. Duvair yder Mercy Ships en generøs rabat på disse vigtige produkter.

DEIF A/S

DEIF A/S

DEIF A/S var i 2016 sponsor på et anlæg, som styrer de fire MAN-generatorer på Africa Mercy. DEIF A/S arbejder sammen med MAN Energy Solutions på andre maritime projekter, så på dette projekt var der atter et samarbejde mellem disse to store maritime virksomheder.

MSSM

MSSM

“Det blå Danmark” afholder årligt konference vedrørende sikkerhed, sundhed og miljø til søs. Mercy Ships har deltaget de senere år med mulighed for at fortælle om Mercy Ships arbejde, og været meget glade for fællesskabet med denne vigtige del af “Det blå Danmark”.

Maskinmestrenes Forening

Maskinmestrenes Forening

Maskinmestrenes Forening støtter løbende Mercy Ships i Danmark. Senest donerede Foreningen en gratis stand på Erhvervskonferencen Ajour 2016. Desuden har vi mulighed for at benytte Foreningens flotte mødelokaler, når der er behov for dette midt i København.