Søg
Close this search box.
Læsetid: 2 min.

Velkommen til en aften med historier og resultater fra Afrika

Mercy Ships Danmark indkalder til generalforsamling mandag den 28. april 2025.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Mercy Ships Danmarks ordinære generalforsamling, hvor du kan høre vores volontørers oplevelser fra Afrika og få indsigt i resultaterne fra 2024.

Programmet kan hentes her.

Et år fyldt med nye oplevelser og forandrede liv for mange mennesker

2024 har været et fantastisk år for Mercy Ships, hvor vi har gjort en stor forskel for mennesker i Afrika. Tusindvis af patienter fik adgang til livsforvandlende kirurgi og medicinsk behandling om bord på Global Mercy i Sierra Leone. Blandt dem var en ung kvinde, som fik foretaget en kompleks ansigtsoperation, hvilket har givet hende en ny chance i livet.
Vores Africa Mercy har været på mission i Madagaskar, hvor der har været travlhed med både undervisning, operationer og livsvigtig tandlægehjælp.
Vi er utroligt taknemmelige for den opbakning, vi har modtaget fra vores støtter i Danmark. Jeres bidrag har gjort det muligt for os at fortsætte med at bringe håb og helbredelse til de mest udsatte mennesker i Afrika!

Bestyrelsen byder alle velkommen

Bestyrelsen inviterer alle til at høre mere om arbejdet på og ud fra hospitalsskibene. Nogle af de udsendte volontører i 2024 vil komme og fortælle om deres oplevelser ombord.
Uanset om man er medlem eller ej, er man hjertelig velkommen. Kun medlemmer af Mercy Club, der har indbetalt kontingent senest 1. marts 2025, har stemmeret på dagen. Familiemedlemskab giver to stemmer, hvis begge deltager.

Ny generalsekretær

Vi er også glade for at kunne præsentere vores nye generalsekretær, Charlotte Nørholm Dyhr, som tiltrådte i starten af 2025. Charlotte har en stærk baggrund inden for ledelse og nonprofit-arbejde, og vi ser frem til hendes vision og engagement i at drive Mercy Ships Danmark fremad.

Tak for din støtte til Mercy Ships Danmarks arbejde for at bringe håb og helbredelse til mennesker, der ellers ikke får hjælp. Vi ser frem til at se dig!

Randi Mondorf
Forperson for bestyrelsen

 

PRAKTISK INFORMATION

Hvornår: Torsdag den 28. april 2025 kl. 19.00-21.00

Hvor: Gorrissen Federspiel, Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V
Det er også muligt at deltage online.

Tilmelding her. Eller mail til klaus.leonhardt@mercyships.org

Programmet kan hentes her.

Picture of Content prepare by
Content prepare by

Svend Løbner, freelance journalist with over 20 years of experience writing for faith-based organizations. He has studied Analytical Journalism and Religion and Development in Danish universities and travels frequently to report in developing countries. In 2024 he has happily reported from Africa Mercy in Madagascar and published various articles in Danish media.

SHARE

Om Mercy Ships

Mercy Ships driver hospitalsskibe, der leverer gratis operationer og andre sundhedsydelser til mennesker med ringe adgang til sikker lægebehandling. Hvert år arbejder mere end 3.000 frivillige fagfolk fra over 60 lande frivilligt på verdens to største ikke-statslige hospitalsskibe, Africa Mercy og Global Mercy. Fagfolk som kirurger, tandlæger, sygeplejersker, sundhedstrænere, kokke og ingeniører dedikerer deres tid og færdigheder til at sikre adgang til sikker kirurgisk, obstetrisk og anæstesibehandling. Mercy Ships blev grundlagt i 1978 og har kontorer i 16 lande.

Læs også

Gør en forskel i Afrika