Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
  • Fyrre forvandlede liv

Yaya turde ikke tro på helbredelse

Yaya var født med en lidelse, der gjorde hans knogler skøre. Da han begyndte at gå, medførte trykket på knoglerne adskillige brud.

 

Yaya turde ikke tro på, at hans forfærdeligt forvredne fødder nogensinde kunne helbredes – heller ikke da han hørte, at Mercy Ship ankom til havnen i Conakry, hvor han boede.

”Jeg gik til screeningen med min ven,” fortæller Yaya, ”men jeg tabte modet.” Den lille dreng gik igen uden at være blevet undersøgt. Heldigvis spottede det ortopædkirurgiske personale ham på afstand og tilbød Yaya en tid til konsultation på skibet.

Men Yaya dukkede ikke op til den aftalte tid. Som han sagde: ”Jeg troede ikke på jeg kunne blive helbredt, så ville jeg ikke bede min bedstemor om at fragte mig til skibet, for bare at blive skuffet.”

Men skæbnen ville det anderledes. En regeringsansat, som havde lært Yaya at kende i den lokale moske, havde besøgt Mercy Ships’ tandlægeklinik somme uge, Yaya var indkaldt til konsultation.

I løs snak spurgte han, hvad en ung dreng med deforme ben skulle gøre for at få en konsultationstid. Det blev hurtigt klart, at den dreng, han talte om, var Yaya, og at han blot behøvede nogen til at fragte ham til konsultationen. Vennen overbragte straks Yayas bedstemor nyheden om den mulige konsultation. De blev enige om, at vennen ville tage til skibet med Yaya.

Sygeplejersken, Amber, husker, at Yaya var ude af stand til at gå, da han ankom til Africa Mercy. ”Det knuste mit hjerte. Da Yaya kom til skibet, kendte han kun til livet i gademiljøet i Guinea og kunne kun tale Susu – den lokale dialekt. Da han forlod skibet, kunne han tale lidt engelsk og nogle få ord på andre europæiske sprog. Yaya havde været eksponeret for et kærligt miljø og havde fået indblik i et andet liv end tiggerlivet.”

Yaya elskede Ambers ukulele. ”Han sad og klimprede på den og sang This little light of mine. Jeg elsker, hvordan musik, latter og sjov har en overvældende betydning for afrikanske mennesker. Mine højdepunkter var at kunne synge, danse og joke med mine patienter – også selvom vi talte forskellige sprog, så kunne vi stadig grine sammen. Det var fantastisk at opleve, hvor meget vi havde til fælles. Så snart de indledende barrierer bliver brudt og tilliden begyndte at vokse, opdager man fællestrækkene.”

Yaya blev opereret om bord Africa Mercy. Operationen gjorde hans ben lige, og de to metalstænger, der blev indsat i hans knogler, gav den nødvendige styrke til, at han kunne gå normalt. Han forlod skibet tre måneder senere på lige ben.

Yaya mødte Mercy Ships i Guinea i 2012 

Du kan være med at skabe glæde og forbedret livskvalitet for mennesker som Yaya. Alle bidrag gør en stor forskel. Klik videre på banneret øverst til højre eller send et beløb på MobilePay 9311