Søg
Close this search box.
Læsetid: 3 min.

Skattefradrag

Du kan fratrække dine gaver til Mercy Ships på selvangivelsen. Foreningen er godkendt hos Skat. For at modtage skattefradrag skal du indsende dit CPR-nummer til os. Det kan du gøre via formularen med det gule felt længere nede på denne side.

Fradragsregler for private

  • Du kan fratrække op til 18.300 kr. i alt (2024), når du giver bidrag til velgørende foreninger.
    Fradraget gælder hver person i husstanden. (Ligningsloven § 8A).
  • Bidragene skal være foreningen i hænde senest på årets sidste bankdag.
    Da der kan gå nogle bankdage fra beløbet overføres, til det er registreret, anbefaler vi, at årets sidste donation indbetales 8 dage før årsskiftet.
  • Det er foreningerne, der indberetter bidragene til SKAT.
    Derfor er det nødvendigt, at du oplyser dit CPR eller CVR-nummer.
  • Har vi disse oplysninger, sker indberetningen automatisk. Ønsker du ikke dine donationer opgivet til SKAT, skal du oplyse os om dit fravalg.
  • Der findes særligt fordelagtige fradragsmuligheder for 10-årige gavebreve, også kaldet forpligtelseserklæringer (Ligningsloven § 12). Her kan du få fradrag på op til 15% af din bruttoindkomst. Du kan vælge et fast årligt beløb eller en fast procentdel af din indtægt for en tiårs bindingsperiode. Aftalen oprettes med et skriftligt dokument, som du kan rekvirere på msdk@mercyships.org eller ved at ringe til tlf. 51 62 94 21.
  • Bruger du MobilePay, så opgiv venligst dit ”vennenummer” eller navn og telefonnummer i beskedfeltet, da gaven ellers vil være anonym og dermed ikke kan indberettes til SKAT.
  • Kontingent er ikke fradragsberettiget.

Fradragsregler for virksomheder

  • For alle typer virksomheder inkl. enkeltmandsfirmaer og interessentskaber gælder samme fradragsregler som for private – nemlig op til 17.700 kr. årligt (2023) (Ligningslovens § 8A). Sponsorater kan være fuldt fradragsberettigede, da det kan trækkes fra som markedsføringsudgift. Sponsoratet skal have en markedsføringsværdi – altså være synlig over for tredje part. Det er op til den enkelte virksomhed i samråd med egen revisor at vurdere, om beløbet kan fratrækkes som en driftsomkostning fx reklameudgift. (Skatteloven § 6).
Picture of Ulla Jarnvig Holst

Ulla Jarnvig Holst

Kontakt ulla.holst@mercyships.org eller ring på +45 23 83 41 41, hvis du er interesseret i flere oplysninger.

 

Vil du vide mere?

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.

    Ved at trykke på "send" giver du samtykke til, at Mercy Ships Danmark må opbevare og behandle dine personlige oplysninger. For mere information, se venligst vores Privatlivspolitik.

    Tak for din besked. Vi kontakter dig så hurtigt som muligt. Vær opmærksom på, at mails fra os kan havne i din spam-mappe