Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
  • Fyrre forvandlede liv

Sidiatu ser verden for første gang

Sidiatu blev født med grå stær og deraf følgende blindhed på begge øjne. Det krævede hendes mors fulde opmærksomhed og tilstedeværelse at tage sig af datteren. Fatmata var ulykkelig på sin datters vegne og opsøgte læger, der kunne hjælpe hendes pige.

Sidiatu blev opereret for sin grå stær på en lokal klinik, men operationen lykkedes ikke. Et andet hospital kunne heller ikke hjælpe. Til sidst blev hun henvist til en øjenscreening, da Mercy Ship ankom i 2011.

Sidiatu modtog en øjenoperation på Africa Mercy, der fjernede den grå stær. Den aktive og nysgerrige lille pige blev ved med at forsøge at fjerne den beskyttende forbinding, hun havde fået på. En sygeplejerske måtte forbinde hendes hænder for at sikre, at øjenforbindingen kunne blive siddende uforstyrret.

Om morgenen dagen efter operationen fjernede kirurgen øjenforbindingen. Personalet holdt vejret, da den lille pige så verden omkring sig for første gang. Da hun ivrigt rakte ud for at få fat i en ballon, stoppede hun pludselig. Hun sad musestille og stirrede lige frem for sig i et forsøg på at forstå alt det nye. Så, hurtigt, lukkede hun sine øjne. Lægen fortalte, at det var en normal reaktion. Barnets sanser var overvældede, og hun søgte tilbage til det trygge og velkendte mørke.

Kort efter åbnede Sidiatu sine øjne igen. Der var lagt en legetøjsbil lige uden for hendes rækkevidde. Hun strakte sin hånd frem for at tage den røde og blå legetøjsbil. Et lavt gisp kunne høres fra personalet. Det var tydeligt – hun kunne se. Der kom tårer i øjnene på de tilstedeværende, der var vidner til dette mirakuløse øjeblik.

”Det tog lang tid at finde en løsning,” fortæller en overvældet Fatmata. ”Jeg er meget, meget lykkelig. Mercy Ships har taget sig af os, og givet håb og mod.”

Sidiatu mødte Mercy Ships i Sierre Leone i 2011

Du kan støtte Mercy Ships arbejde ved at klikke på støttemuligheden øverst på siden her. Eller send et beløb på MobilePay 93119.
På for hånd tak for din opbakning.