fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

FAQ

Ofte stillede spørgsmål


Hvem bliver sendt ud?
De udsendte frivillige er overvejende enkeltpersoner, men vi har også familier om bord, som bor i de familiekahytter, der findes i begrænset antal. Skibene har skole og børnehave for børn af familier, der arbejder minimum et halvt år på skibet. Arbejdssproget på skibene er engelsk, men det kan være en fordel også at kunne fransk – især hvis du skal arbejde direkte med patienterne. Drivkraften skal være dit engagement og din interesse for frivilligt arbejde blandt verdens fattigste.

Hvor lang tid kan jeg være ombord?
Udsendte frivillige er ombord i kortere eller længere tid – fra få uger til flere år. Længden af opholdet bestemmes af den enkeltes kvalifikationer, muligheder og lyst samt Mercy Ships’ behov.
De fleste funktioner kræver ophold på 2-3 måneder, da det tager tid at komme ind i opgaverne som på enhver anden arbejdsplads. Det gælder dog ikke læger, kirurger og narkosesygeplejersker med meget afgrænsede specialer. Her kan man komme afsted ned til 2-4 uger. Det samme gælder søfolk med stcw-certifikat. Hospitalsskibene har en meget unik international arbejdsplads. Det tager tid at vænne sig til både kolleger, arbejdsgange og ikke mindst den afrikanske kultur blandt patienterne. Et længere ophold vil derfor være mest fordelagtigt.

Hvad koster det?
Man betaler et “crew fee” til kost og logi (cirka 700 US dollars/4.500 kr. pr. måned) samt sin flybillet (cirka 8.000 – 10.000 kr.). De fleste finansierer opholdet med fx egen opsparing, familie og venners støtte, støtte fra kirker og foreninger samt fondsmidler. Det tager ofte et års tid at skaffe finansiering, men det er naturligvis individuelt.

Hvilke kvalifikationer er der brug for?
Der er brug for stort set alle kvalifikationer, der har med et hospital og tandbehandling at gøre, og som kan sejle, drive og vedligeholde et skib, et hotel og et hospital. Vi har administration, medieafdeling, fotografer, sikkerhedsfolk, mekanikere osv. Crowd-management vil være en velkommen kompetence. Du skal være færdig med din uddannelse og have alle de nødvendige certifikater.
En sygeplejerske skal minimum have 2 års erfaring inden for relevante specialer: mave-tarm kirurgi, neurokirurgi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, øjenkirurgi, øre-næse-hals eller pædiatri. Alle kirurger er speciallægeuddannet.

Hvem kan give yderligere svar og hjælpe i en ansøgningsproces?
Sygeplejerske Anna Marie Holst Pahus kan svare på spørgsmål vedrørende alt sundhedsfagligt samt ikke-tekniske funktioner. Hun kan kontaktes på telefon: +45 28136975 eller på emailadressen: anna.pahus@mercyships.org. Husk at lægge dit telefonnummer, så Anna kan ringe dig op. En samtale er ofte mere afklarende end en lang korrespondance.

 

 

 

 

 

 

Overstyrmand Milan Falsing kan svare på spørgsmål vedrørende den maritime del af arbejdet samt alle tekniske støttefunktioner og sikkerhed. Han kontaktes lettere på mailen: milo.falsing@mercyships.org end på telefonen: +45 28303122. Husk at lægge dit telefonnummer, så Milan kan ringe dig op. En samtale er ofte mere afklarende end en lang korrespondance.