Søg
Close this search box.
Læsetid: 3 min.

Partnerskab med MAN Energy Solutions

MAN Energy Solutions har i over et årti støttet Mercy Ships med reservedele til den tidligere danske færge, der i dag sejler som hospitalsskibet Africa Mercy.

MAN Energy Solutions leverede motor til den gamle Storebæltsfærge Dronning Ingrid, da skibet blev bygget i 1980. Derfor har firmaet indgående kendskab til netop dette skib, og har grundet denne lange historie været i partnerskab med Mercy Ships siden 2010 og sponsoreret eller givet store rabatter på reservedele for en samlet værdi på flere millioner kr. til Mercy Ships. Firmaet har blandt andet leveret motorer, service, træning og reservedele til den tidligere Storebæltsfærge, der i dag sejler som Africa Mercy, for at støtte skibets velgørende arbejde som hospitalsskib.

I sommeren 2023 afholdt Mercy Ships Danmark et event hos MAN Energy Solutions for nuværende og potentielt fremtidige partnere. Udvikling og sundhed i Afrika var dagens emner, og der blev talt om, hvordan partnerskaber som Mercy Ships’ og MAN’s kan skabe varige forbedringer på sundhedsområdet i Afrika.

“Vi er dybt taknemmelige for den enorme støtte fra MAN Energy Solutions. Opbakningen betyder meget for os i Mercy Ships Danmark og gør helt konkret, at vi kan nå ud til endnu flere mennesker med behov for lægehjælp,” fortalte generalsekretær for Mercy Ships Danmark, Vibeke Hauge Førrisdahl.

“MAN skal være en attraktiv arbejdsplads også for medarbejderne. Gennem samarbejde med Mercy Ships bringer vi mening og værdi, og giver vores medarbejdere følelsen af at bidrage til noget større. Det handler ikke kun om penge for vores medarbejdere, det skal også give en større mening at gå på arbejde. Mercy Ships er dygtige til det, de gør, og de giver nyt liv til mennesker. Det er vi stolte af at støtte,” sagde Bjarne Foldager, Senior Vice President hos MAN Energy Solutions. 

Mercy Ships’ samarbejdspartnere støtter med for eksempel kerneprodukter, penge og udsendte medarbejdere. Læs mere om partnerskaber her.

MAN energy solutions event 2023
Paneldebat med MAN Energy Solutions og Mercy Ships Danmark 15. juni 2023. 

Video fra MAN Energy Solutions besøg til Africa Mercy i 2019, mens skibet var på værft.

Læs også