Africa Mercy er til gennemgribende modernisering
Africa Mercy er til gennemgribende modernisering - hvad skal der laves?
Det kræver meget vedligeholdelse at holde et state-of-the-art hospitalsskib i drift. Lige nu er den tidligere storebæltsfærge til modernisering i Durban, så skibet sikres en så lang levetid som muligt. Læs her, hvad renoveringen indebærer.
Africa Mercy gennemgår lige nu den helt store modernisering og renovering i Durban, Sydafrika. Målet er at forlænge skibets funktionsdygtighed med 10-15 år, at reducere de årlige vedligeholdelsesomkostninger samt at forbedre forholdene for de frivillige ombord.
Renoveringen er et vigtigt led i Mercy Ships’ mål om at forbedre livet for patienter i lande med utilstrækkelig adgang til basal sundhedshjælp. Tusindvis af patienter vil modtage hjælp ombord på skibet efter renoveringen i form af livsvigtige operationer og essentiel kirurgisk og sundhedsrelateret træning.
Den indledende fase i renoveringen blev udført under skibets ophold på Tenerife under Covid-19-pandemien. Her blev der foretaget tankreparationsarbejde, reparation og udskiftning af brovinduer, udskiftning af havvandskøleledning – og meget andet.
Hvad sker der i 2023?
De planlagte moderniseringsopgaver for i år er følgende:
Tekniske marinekomponenter
- Udskiftning af styreudstyr
- Reparation af formasten
- Reparation af tank
- Udskiftning af redningsbåde
Netværks- og datainfrastruktur
- Opgradering af IS-netværk (Information System Network) og datacenter
- Opgradering af datakabler i hele skibet
- Udskiftning og udvidelse af trådløse adgangspunkter
Hospitalsændringer og -komponenter:
- Installation af Omnicell-automatiserede doseringsskabe
- Udskiftning af CT-scanner
- Udskiftning af røntgenenhed
- CBCT-/OPG-installation
- Udskiftning af senge
Modernisering af interiør:
- Udskiftning af elevator
- Forbedring af aircondition
- Udskiftning gulvbelægning (f.eks. i kahytter, reception, lobby)
- Modernisering af spisestue og kabys
- Modernisering af radiologisk rum
Moderniseringen af Africa Mercy forventes afsluttet i begyndelsen af 2024. Herefter vil skibet være parat til sin næste feltmission i Madagaskar.
Støt projektet her.