Søg
Close this search box.
Læsetid: 4 min.

Historien om en far og en søn, der aldrig gav op

Vejen til helbredelse: Mød Daouda

Daouda var kun 4 år gammel, da en tumor begyndte at vokse på hans øvre kæbe. Det, der begyndte som en lille knude, udviklede sig efterhånden til en massiv gevækst, der fyldte hans mund og gjorde det svært for ham at spise og tale.

“Der er ikke et hospital i Dakar, jeg ikke har besøgt,” fortalte Daoudas far, Hamady. I otte år søgte Hamady efter hjælp til sin søn og brugte næsten alle deres penge på at følge forskellige spor, der altid endte med den samme besked: “Vi kan ikke hjælpe dit barn.”

Daouda var kun 4 år gammel, da en tumor begyndte at vokse på hans ansigt. Det, der begyndte som en lille knude, udviklede sig efterhånden til så stor en tumor, at Daouda havde svært ved at spise og tale.

Efterhånden blev Daoudas tilstand for smertefuld, og han var nødt til at droppe ud af skolen. Uden en operation, der kunne fjerne tumoren, frygtede Hamady for sin søns fremtid. Men snart forvandlede frygten sig til håb.

En ven delte nyheden om, at et hospitalsskib var på vej til Senegal med frivillige, der tilbød gratis operationer. Hamady vidste, at det ville være en udfordring at komme til skibet, især fordi det betød, at han måtte tage afsted under regnsæsonen – en afgørende tid for hans landbrug: “Jeg er familiens forsørger. Hvis jeg ikke er der i denne periode, er det farligt.”

Men efter at have set billeder af vellykkede operationer på Mercy Ships’ Facebook-side, smed Hamady alt, hvad han havde i hænderne.

“Når jeg ikke er hjemme, er mit hjerte uroligt,” sagde han. “Men når jeg ser denne sygdom hos min dreng, er det heller ikke godt. Jeg må tage min søn med til skibet og få ham helbredt.”

På trods af frygten for ikke at kunne få en operation tog Hamady Daouda med til et screeningshold, hvor han blev godkendt og sendt videre til hospitalsskibet
Africa Mercy. De frivillige læger ombord vurderede, at Daouda skulle have mere end én operation for at sikre, at der ikke ville være mén efter tumoren var blevet fjernet. 

Efter en succesrig operation blev Hamady ført til sin søn af sygeplejerskerne. Da han trådte ind i rummet, spredte en synlig lettelse sig over Hamadys ansigt. Det var lykkes at fjerne tumoren med bare én operation. Hans søgen efter hjælp til sin søn var endelig afsluttet.

Hospitalsdirektør Keren Fuhrmeister var til stede for at overvære genforeningen og sagde: “Jeg har aldrig set et kropssprog som dette – lettelsen hos en far, der ikke før havde kunnet få helbredelse til sin søn. Jeg tror ikke, jeg nogensinde vil glemme det blik, han havde. Han gik hen og satte sig ved sin søn og holdt hans hånd, og hans søn var lige ved at vågne op. Hamady sad der med ren lettelse. Han sad bare der og lignede en, der tænkte: ‘Jeg tror måske, at det endelig lykkedes.’'”

En uge efter operationen var Daouda ved at komme sig og blev udskrevet fra hospitalet. Daouda der nu igen kunne tale sagde inden sin afrejse fra skibet: “Jeg takker jer for det, I har gjort for mig.”

Hamady håber, at Daouda endelig kan genoptage sine studier uden frygt for smerte og foragt.

“Jeg siger til ham, ‘Fortsæt. Det er aldrig for sent. Du vil indhente det forsømte. Fordi du er intelligent, vil du indhente det.'”

Selvom vejen til helbredelse var en kringlet én for Daouda, håber Hamady, at deres rejse til helbredelse vil have indvirkning på nationalt plan:

“Alle på vejen fra min landsby til Dakar kender mit barn, og alle vil se hans forvandling og vide, at han er blevet helbredt,” sagde Hamady. “Tak. Jeg vil aldrig glemme dette. Selv hvis jeg døde i dag, ville jeg kunne hvile i fred. Nu har alle mine børn det godt.”

Disse forvandlinger er muliggjort takket være generøse bidrag fra Mercy Ships’ donorer. Vil du være med til at gøre en forskel? 
Støt i dag.

 

Story of Daouda

Læs også

Gør en forskel i Afrika